Podcast om Dwight Lamb udgivet af Radiofolk.dk!

16 okt

Som en del af serien Jysk Guld – Folkemusik i Danmark har Mette Kathrine Jensen Stærk og jeg produceret to afsnit om Dwight Lamb og hans musik.
Dwight Lamb voksede op i Iowa i Midtvesten, USA med en Dansk morfar ved navn Chris Jerup. Chris kom til USA i 1893 med kone og to børn. Men derudover havde han også både violin og harmonika med, for hans far hjemme i Danmark var storspillemand i Vendsyssel, kendt som Kræn Jerup. Chris gav musikken videre til Dwight, som fortsatte med at spille helt til han døde som 90-årig den 29. september 2024.

Mette og jeg var så heldige at møde Dwight på vores første tur til USA tilbage i 2008. Det blev startskuddet til et varmt venskab og utrolig mange rejser, koncerter, danseaftener og jamsessions.

Du kan finde begge podcast-afsnit (indtalt på engelsk) dels på Radiofolks hjemmeside samt på en række podcast-systemer (Apple Podcast, Spotify, Amazon Podcast, PocketCast m.fl.) – bare søg på ‘Jysk Guld – Dwight Lamb’.

Rigtig god fornøjelse og lad endelig rygtet spredes!

Jysk Guld: Dwight Lamb, part 1
Jysk Guld: Dwight Lamb, part 2

Foto: Mette Bebe Juel