Nyt album: ‘Gangspil live at Alice, Copenhagen’ ude nu!

13 dec

Vi er utroligt glade for at kunne dele dette med jer nu: vores sæt på ti melodier fra koncert på det herlige spillested Alicei København er nu blevet udgivet på et livealbum! Da vi spillede der den 3. april 2024 og delte aftenen med den forrygende Svenske trio, Hialøsa, var vi så heldige at aftenens lydmand indspillede det hele! Da vi fik optagelserne og lyttede på dem, besluttede vi at udgive dem som et digitalt album. Her er listed de gode folk som hjalp os med at få det til at blive til virkelighed:

Lydmand på Alice: Isak Koppel Levy Lenau
Mix: Jonas Graverholt, Sonnich Lydom & Kristian Bugge
Master: Søren Oliver Due
Cover art: Sara Veinholt
Klaver & Indisk harmonium: Malene Daniels Beck
Harmonika, mundharmonika & vokal: Sonnich Lydom
Violin & vokal: Kristian Bugge

Søg efter “Gangspil live at Alice, Copenhagen” på din foretrukne streaming platform eller følg et af disse direkte links til Spotify eller Youtube – nu også ude på fysisk CD via vores pladeselskab Go Danish Folk Music!!!

Årets Traditionspris ved Danish Music Award Roots gik til Gangspil!

10 nov

Vi er utroligt taknemmelige og beærede over at modtage Årets Traditionspris ved Danish Music Award Roots i Odense den 9. november 2024! Sonnich var der til at modtage den flotte statuette og sige tak til de rette fra scenen. Bagefter spillede Det Yderste Hav til efterfestens Fanøbal!

Fra prisfesten på Magasinet i Odense den 9. november 2024 – fotograf: Morten Fog

Podcast om Dwight Lamb udgivet af Radiofolk.dk!

16 okt

Som en del af serien Jysk Guld – Folkemusik i Danmark har Mette Kathrine Jensen Stærk og jeg produceret to afsnit om Dwight Lamb og hans musik.
Dwight Lamb voksede op i Iowa i Midtvesten, USA med en Dansk morfar ved navn Chris Jerup. Chris kom til USA i 1893 med kone og to børn. Men derudover havde han også både violin og harmonika med, for hans far hjemme i Danmark var storspillemand i Vendsyssel, kendt som Kræn Jerup. Chris gav musikken videre til Dwight, som fortsatte med at spille helt til han døde som 90-årig den 29. september 2024.

Mette og jeg var så heldige at møde Dwight på vores første tur til USA tilbage i 2008. Det blev startskuddet til et varmt venskab og utrolig mange rejser, koncerter, danseaftener og jamsessions.

Du kan finde begge podcast-afsnit (indtalt på engelsk) dels på Radiofolks hjemmeside samt på en række podcast-systemer (Apple Podcast, Spotify, Amazon Podcast, PocketCast m.fl.) – bare søg på ‘Jysk Guld – Dwight Lamb’.

Rigtig god fornøjelse og lad endelig rygtet spredes!

Jysk Guld: Dwight Lamb, part 1
Jysk Guld: Dwight Lamb, part 2

Foto: Mette Bebe Juel