Kristian Bugge CV Kristian Bugge er født i 1979 i Næstved. Han tilbragte et par af de første barneår i Sverige, men er ellers opvokset på Vejleegnen, hvor han begyndte at spille violin i 5. klasse. Hans første møde med folkemusikken var et sammenspilshold for unge i Torsted når Horsens. Her var det de gode melodier, sammenhængen mellem musik og dans, og ikke mindst den umiddelbare spilleglæde i ungdomsgruppen fascinerede ham, og blev bestemmende for hans musikalske løbebane. På mange rejser med ungdomsgruppen Fandango oplevede han musikkens styrke som kommunikationsform på tværs af lande- og kulturgrænser.
Efter at have afsluttet skolen i Vejle rejste han bl.a. fem måneder på Raduga-kunstcollege i Moskva, hvor han blev undervist af Mikhail Tsinman, violinist og koncertmester på Bolshoi Teatret. Efter et halvt år på klassisk linie på MGK i Kolding, tog han i foråret 2000 på højskole i Malung i Dalarna, Sverige. Her var han først et halvt år på dansekursus med Ami Pettersson som lærer, og siden på violinkursus hos den svenske storspillemand Kalle Almlöf. Det var et inspirerende år, og det bekræftede ham i hans kærlighed til den traditionelle musik. Det følgende forår boede han i Sveriges smukke hovedstad, Stockholm, indtil han om efteråret startede på folkemusikuddannelsen på konservatoriet i Odense. I løbet af studietiden nåede han også at være på udveksling, både på Trondheims universitet i Norge og Sibelius akademiet i Finland, inden han i juni 2007 afsluttede uddannelsen med en kandidatgrad i folkemusik.
Kristian Bugge blev i 2004 den første modtager af Danmarks Radios P2 Radium prisen. Hans debut cd udkom i sommeren 2005, den blev desuden vedlagt folkemusik magasinet ”Folk & Musik” juniudgave. Ved Danish Music Award Folk 2006, blev den nomineret i hele fire kategorier. Heraf modtog Kristian priserne som Årets Danske Debut og Årets Danske Folk Instrumentalist!
‘De seneste år har bragt ham i kontakt med mange jævnaldrende musikere fra Norden og Europa, og et af resultaterne er det engelsk/finsk/danske band, Baltic Crossing, som også medvirkede ved indspilningen af hans debut cd. Baltic Crossing var i foråret 2011, som det første folkemusikband nogensinde, på turné til klassiske Europæiske koncertsale som en del af European Concert Hall Organisation’s ”Rising Stars” program!
I november 2009, vandt det danske folkemusik big band, Habadekuk (et andet af Kristians hovedprojekter) det nordiske mesterskab ”Nord09” i kategorien folk-grupper. Senest har samme band modtaget prisen for ”Årets Danske Folk Album” ved Danish Music Award Folk i November 2011. Ved samme lejlighed modtog Kristian prisen for ”Årets Danske Folk Artist”!
Udover Baltic Crossing og Habadekuk, spiller han også fast i:
Impuls Trio med guitarist, sanger og mandolinspiller John Bæk og harmonikaspiller Jesper Vinther Wenzell & Bugge med den klassisk uddannede slagtøjsspiller Ronni Kot Wenzell Jensen & Bugge med harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensen duo med Karl Skaarup, den 88-årige, legendariske traditionsbærer og harmonikaspiller – samt mange længere og kortere projekter..
Kristian Bugge er i dag en af de mest aktive og benyttede danske folkemusikere indenlands og udenlands. Mere info, mange links og seneste nyt på flg. hjemmeside..
[ddownload id=”163″ text=”Download som PDF”]