Den flotte kortfilm om vores ven, spillemanden Dwight Lamb fra Iowa, USA er nu tilgængelig online via South Dakota Public Broadcasting, følg linket her! Dwight voksede op i det sydvestlige Iowa med en morfar, Chris Jerup, som var emigreret fra Vendsyssel tilbage i 1893. Chris var musiker og medbragte et stort repertoire af danske folkemelodier, som han gav videre til barnebarnet, Dwight som kom til at spille hele sit lange liv. Filmen fortæller den historie og også lidt om hvordan denne musik fandt tilbage til Danmark, god fornøjelse!
